WORLD DRUG REPORT: Udbuddet af kokain

[HEISENBERG]

Kokainproduktionen nåede rekordniveauer i 2019 på trods af, at væksten mistede momentum.

Produktionen af kokain på verdensplan blev fordoblet mellem 2014 og 2019 og nåede anslået 1.784 tons (udtrykt ved 100 procent renhed) i 2019, hvilket er det højeste niveau, der nogensinde er registreret.

Samtidig er væksten i produktionen af kokain blevet langsommere, hvilket peger på en tendens til stabilisering. Sammenlignet med året før steg den globale kokainproduktion med 37 procent i 2016, 23 procent i 2017, 5 procent i 2018 og 3,5 procent i 2019.1 Tendensen til stabilisering har hovedsageligt været et resultat af ændringer i dyrkningen af kokabuske på trods af løbende stigninger i produktiviteten (udbytte pr. hektar).

Spoiler: Global dyrkning af kokabuske og fremstilling af kokain, 1998-2019

Efter flere års stigning faldt dyrkningen af kokabuske i 2019.

Efter en massiv opadgående tendens i perioden 2013-2017, hvor arealet med dyrkning af kokabuske blev mere end fordoblet, stabiliserede størrelsen på arealet med dyrkning af kokabuske sig i 2018 og faldt derefter - for første gang i årevis - med 5 procent i 2019. Det skyldtes primært et fald i Colombia (9 procent); arealet med kokabuske forblev stabilt i Peru og steg i den plurinationale stat Bolivia (med 10 procent). I 2019 stod Colombia fortsat for langt størstedelen af det globale areal, hvor der dyrkes kokabuske (to tredjedele), Peru stod for lidt under en fjerdedel, og den plurinationale stat Bolivia stod for 11 procent.

På trods af nogle forstyrrelser i kokainproduktionens forsyningskæde i begyndelsen af COVID-19-pandemien så det i 2020 ikke ud til, at dyrkningen af kokabuske i nogen af de tre lande var væsentligt påvirket af de restriktioner, der blev indført som reaktion på pandemien.

 

[HEISENBERG]

Dyrkning af kokabuske er faldet i de fleste dele af Colombia og bliver stadig mere koncentreret.

Det samlede areal, hvor der dyrkes kokabuske i Colombia, faldt med 1 procent i 2018 og med 9 procent i 2019 sammenlignet med året før, og der blev observeret fald i alle de vigtigste regioner i landet, hvor der dyrkes kokabuske, bortset fra Catatumbo (departementerne Norte de Santander og Cesar), som grænser op til Den Bolivariske Republik Venezuela.

I 2019 blev der fundet dyrkning af kokabuske i 22 af de 32 departementer i Colombia; af dem rapporterede 17 om fald i det dyrkede areal sammenlignet med året før, og 5 rapporterede om stigninger. Stigningerne var i de fleste tilfælde minimale, undtagen i Norte de Santander, som var det departement, der havde det største areal med kokabuske i 2019, hvor stigningen var på 24 procent. Ikke desto mindre foregår det meste af kokadyrkningen i Colombia fortsat i den sydlige del af landet, hvor departementerne Nariño, Putumayo, Cauca og Caquetá (i rækkefølge efter størrelsen på arealet med kokadyrkning) tegnede sig for 54 procent af det samlede areal med kokadyrkning. Størrelsen af det område, hvor der dyrkes kokabuske, faldt dog i de fleste af landets sydlige departementer i 2019.

Spoiler: Dyrkning af kokabuske i Colombia i 2019 og ændring fra 2018

Samtidig bliver dyrkningen af kokabuske stadig mere koncentreret i Colombia: To tredjedele af dyrkningen af kokabuske fandt sted på kun 5 procent af det område, der var berørt af denne dyrkning i Colombia i 2019, mod 62 procent i 2018.

Det generelle fald i dyrkningen af kokabuske, som går hånd i hånd med en koncentration af denne dyrkning, er sandsynligvis resultatet af en række faktorer. Ud over en kraftig stigning i manuel udryddelse siden 2017, som i 2019 nåede et niveau, der var næsten lige så højt som på sit højeste i 2008, er faldet i dyrkning også forbundet med succes med alternative udviklingsindsatser. Mens det samlede dyrkningsareal faldt med 2 procent i 2019 i områder, hvor der ikke blev registreret nogen intervention, var det samlede fald i forhold til året før på 22 procent i områder, hvor der blev foretaget en intervention med hensyn til udryddelse og/eller alternativ udvikling i 2019.

På trods af et fald i dyrkningen af kokabuske har større produktivitet betydet, at kokainproduktionen i Colombia er steget en smule.



På trods af et fald på 9 procent i det samlede areal med kokabuske i Colombia fra 2018 til 2019 forblev det "produktive" areal med kokabuske mere eller mindre stabilt i 2019, da tidligere såede marker blev produktive i 2019. Samtidig betød koncentrationen af dyrkning af kokabuske i områder, hvor udbyttet er højere end i andre, at det samlede udbytte af kokablade fortsatte med at stige (fra 4,7 ton pr. hektar i 2014 til 5,8 ton i 2018 og 5,9 ton i 2019). Dette resulterede i en stigning i produktionen af kokablade på trods af et fald i det dyrkede areal og dermed i en lille stigning i kokainproduktionen i Colombia (1,5 procent i 2019). Samlet set fortsatte produktiviteten med at stige fra et gennemsnit på 6,3 kg kokainhydrochlorid pr. høstet hektar i 2014 til 6,5 kg i 2018 og 6,7 kg i 2019, hvilket også afspejler løbende forbedringer i effektiviteten af kokainfremstillingslaboratorierne.

Spoiler: Arealer med dyrkning af kokabuske, sprøjtet og manuelt udryddet i Colombia, 1998-2019

Spoiler: "Produktive områder" med dyrkning af kokabuske og fremstilling af kokain i Colombia, 2005-2019

 

[HEISENBERG]

Område med dyrkning af kokabuske, Peru, 2019.

Spoiler: Tæthed af dyrkning af kokabuske, 2019

Spoiler: Dyrkning af kokabuske, efter region, 2013-2019

Spoiler: Dyrkning og udryddelse af kokabuske, 2005-2019

Efter et langvarigt fald i dyrkningen af kokabuske i Peru gennem 1990'erne og en genopblussen i begyndelsen af 2000'erne svingede arealet med kokabuske i landet mellem 40.000 ha og 60.000 ha i 2010'erne. Siden 2015 har dyrkningen af kokabuske og den potentielle produktion oplevet moderate stigninger fra år til år, selvom arealet med kokabuske i Peru stabiliserede sig i 2019 og kun voksede med 1 procent sammenlignet med året før. Over tid er der observeret modsatrettede tendenser mellem arealet under dyrkning og udryddelse, selvom der blev rapporteret om en stabilisering af både dyrkning og udryddelse i 2019.

De fleste områder, hvor der dyrkes kokabuske i Peru, findes fortsat i dalen ved floderne Apurí-mac, Ene og Mantaro (VRAEM), efterfulgt af La Convención y Lares og Inambari-Tambopata. Mens arealet med kokabuske i VRAEM og Inam-bri-Tambopata fortsatte med at vokse efter 2013, faldt dyrkningen af kokabuske i La Convención y Lares såvel som i den traditionelle kokaproducerende region Huallaga, som kun udgjorde 3 procent af det samlede nationale areal i 2019.

 

[HEISENBERG]

Areal med dyrkning af kokabuske, Bolivia, 2019.

Spoiler: Tæthed af dyrkning af kokabuske, 2019

Spoiler: Dyrkning af kokabuske, efter region, 2009-2019

Spoiler: Dyrkning og udryddelse af kokabuske, 2005-2019

Dyrkningen af kokabuske i den plurinationale stat Bolivia steg i 2019.
Efter et fald på 6 procent i arealet med kokabuske i den plurinationale stat Bolivia i 2018, voksede det med 10 procent i 2019 til 25.500 ha.

I lighed med situationen i nabolandet Peru har der været en omvendt tendens i arealet med dyrkning af kokabuske og udryddelse i den plurinationale stat Bolivia. Mens rationalisering og udryddelse faldt med ca. 2.000 ha i 2019, voksede arealet med dyrkning af kokabuske med ca. 2.400 ha. Samtidig synes kokabøndernes fagforeningers kontrol med deres medlemmer, som begrænser arealet med kokabuske til 1 cato (1.600 m2) pr. familie, også at være blevet mindre i 2019.

Nogle kokabuske blev dyrket i områder, der var blevet afskovet året før, hvilket udgør en særlig udfordring for landets skovøkosystem, især i beskyttede områder som nationalparkerne Madidi og Amboró. Ikke desto mindre blev 64 procent af kokabuskene dyrket i det traditionelle kokaproducerende område Yungas de La Paz, og det var fortsat i denne region, at der blev dyrket mest kokabusk i 2019. Herefter fulgte Trópico de Cochabamba (34 procent) og i langt mindre grad Norte de La Paz (2 procent). Der blev rapporteret om stigninger i dyrkningen fra 2018 til 2019 i alle tre regioner.