Tag til et "socialt samlingspunkt" i din by, og led efter et hus med mange lejligheder af den slags, man anbringer bistandsklienter i. Et hus, hvor hoveddøren altid er åben. Et, hvor hoveddøren altid er åben, og hvor der er adgang til postkasserne. Du vil finde en stor del af kasserne ødelagt, døren revet op eller af, og det er noget rod. Tag en postkasse, reparer døren og sæt en lås på, som ligner de andre postkasser, der er i orden, og ingen vil bryde sig om det. Læg tre eller fire navne i kassen. Og det er det. Tjek og reparer efter behov.
Og det er din returadresse. Og den skal du bruge. En fungerende returnering er afgørende, og returneringen skal være på kuverten, og varerne skal være i en anden kuvert, som også har returneringen på sig.
I Tyskland bliver de fleste sælgere fanget, fordi de bruger tilfældig returnering, og kunderne i deres paranoia kvajer sig, og tingene ender i en tilfældig persons post eller på det sted, hvor de åbner brevene for at prøve at finde en adresse at returnere der. Og så bliver politiet involveret, og da det er højt bemandede, betalte og motiverede specialenheder og ikke de sædvanlige korrupte lokale politifolk, der har deres egne forretninger at passe, bliver sælgeren sporet og taget i røven.
