En ny undersøgelse har dykket ned i de komplekse forhold mellem antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD) og stofbrugsforstyrrelser (SUD) og giver ny indsigt i tilknytningsmønstre, som længe har fascineret forskere. Forskningen, der er offentliggjort i Translational Psychiatry, undersøger, hvordan ASPD interagerer med diagnoserne og sværhedsgraden af alkohol-, cannabis-, kokain-, opioid- og tobaksforstyrrelser. Undersøgelsens resultater har stor betydning for en bedre forståelse af disse tilstandes samtidige forekomst og kan påvirke fremtidige behandlingsmetoder.
ASPD er en psykiatrisk lidelse, der er kendetegnet ved manipulerende, impulsiv og ofte aggressiv adfærd med en udpræget mangel på anger. Denne lidelse er uforholdsmæssigt almindelig hos personer, der lider af SUD. Faktisk har tidligere forskning vist, at mens ASPD findes hos ca. 3,6 % af den generelle befolkning, kan den findes hos op til 81 % af dem, der kæmper med stofbrug. Dette svimlende overlap understreger behovet for mere detaljerede undersøgelser af, hvordan ASPD interagerer med forskellige former for afhængighed.
Undersøgelsen, der blev ledet af et team af forskere fra Yale University og andre fremtrædende institutioner, fokuserede på 1.660 personer diagnosticeret med ASPD og sammenlignede dem med en kontrolgruppe på 6.640 personer. Deltagerne blev udvalgt på baggrund af matchende kriterier som køn, alder og race for at kontrollere for demografiske faktorer, der kunne påvirke resultaterne. Målet var at udforske forholdet mellem ASPD og fem typer SUD: alkohol (AUD), cannabis (CanUD), kokain (CocUD), opioid (OUD) og tobaksforstyrrelser (TUD).
Et af undersøgelsens vigtigste resultater var den stærke sammenhæng mellem ASPD og diagnosen og sværhedsgraden af AUD, CanUD og TUD. For eksempel havde personer med ASPD næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med alkoholforstyrrelse (med en odds ratio på 1,89) og mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med cannabisforstyrrelse (med en odds ratio på 2,13). Selv om ASPD også var forbundet med kokain- og opioidforstyrrelser, overlevede disse sammenhænge ikke de strenge statistiske tests, der kræves for at bekræfte dem med stor sikkerhed.
Forskerne undersøgte også specifikke diagnostiske kriterier for SUD, som f.eks. farlig brug, abstinenser og forsøg på at holde op. Især kriteriet "farlig brug" var konsekvent forbundet med ASPD på tværs af alle de undersøgte stoffer. Det tyder på, at personer med ASPD har en tendens til at udvise farlig adfærd, når de bruger stoffer, uanset hvilken type stof der er tale om. Men som noget overraskende viste undersøgelsen, at forsøg på at holde op med at tage kokain var omvendt relateret til ASPD. Med andre ord var personer med ASPD mindre tilbøjelige til at forsøge at holde op med at tage kokain sammenlignet med personer uden lidelsen.
Denne opdagelse rejser vigtige spørgsmål om motivationen og adfærden hos personer med ASPD i forhold til deres brug af stoffer. Gør den impulsive og risikosøgende karakter af ASPD personer mindre tilbøjelige til at holde op med at tage vanedannende stoffer, eller er der noget specifikt ved kokain, som påvirker denne adfærd? Yderligere forskning vil være nødvendig for at afdække de psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er på spil.
Undersøgelsens resultater understreger kompleksiteten i ASPD-SUD-komorbiditet. Ved at udforske de forskellige SUD-mønstre blandt personer med ASPD giver forskningen værdifuld indsigt, der kan hjælpe klinikere med at udvikle mere målrettede interventioner. For eksempel kan behandlingsprogrammer være nødt til at adressere den øgede risiko for farlig brug hos ASPD-patienter mere direkte, såvel som de unikke udfordringer, som visse stoffer som kokain udgør.
Et andet bemærkelsesværdigt aspekt af undersøgelsen var dens fokus på sværhedsgraden af SUD. Den viste, at sammenhængen mellem ASPD og SUD-diagnoser var stærkere end den, der var baseret på lidelsens sværhedsgrad. Det tyder på, at ASPD kan være tættere knyttet til, om en person udvikler en afhængighed eller ej, snarere end hvor alvorlig denne afhængighed bliver.
Samlet set markerer denne forskning et vigtigt skridt fremad i forståelsen af de dobbelte udfordringer ved ASPD og SUD. Ved at kaste lys over de forskellige måder, disse lidelser interagerer på, baner den vejen for fremtidige undersøgelser, der kan forfine de diagnostiske kriterier og forbedre behandlingsresultaterne. Som undersøgelsens forfattere bemærker, kan "personaliserede interventioner rettet mod mekanismebaseret subtyping" føre til bedre behandling af personer, der kæmper med både ASPD og stofbrugsforstyrrelser.
For flere detaljer kan du få adgang til hele artiklen her: https://doi.org/10.1038/s41398-024-03054-z (clearnet).
Hvis du er interesseret i sådanne publikationer, må du meget gerne reagere og efterlade kommentarer. Det vil være et tegn på, at jeg skal fortsætte.
