- Joined
- Jun 24, 2021
- Messages
- 1,650
- Solutions
- 2
- Reaction score
- 1,767
- Points
- 113
- Deals
- 666
Alkohol og dextromethorphan (DXM)
Alkohol, også kendt som ethanol, er et psykoaktivt stof, der påvirker centralnervesystemet (CNS) og har en bred vifte af virkninger på menneskekroppen.
Alkohol virker primært på CNS og giver en række virkninger fra mild eufori til sløvhed, nedsat dømmekraft og nedsat motorisk koordination.
Interaktion med neurotransmittere:
- Gamma-aminosmørsyre (GABA): Alkohol forstærker effekten af GABA, en hæmmende neurotransmitter. Dette fører til nedsat neural aktivitet, hvilket resulterer i beroligende effekter.
- Glutamat: Alkohol hæmmer virkningerne af glutamat, en excitatorisk neurotransmitter. Dette reducerer hjerneaktiviteten yderligere og bidrager til alkoholens deprimerende virkninger.
- Effekter på ionkanaler: Alkohol kan forstyrre funktionen af flere ionkanaler, herunder kalium- (K+) og calcium- (Ca2+) kanaler. Det kan ændre den elektriske aktivitet i neuroner.
Dextromethorphan (DXM) er et hostestillende middel, der kan købes i håndkøb, og som ofte findes i mange hostestillende og forkølelsesmedicin. I
DXM virker primært som en antagonist på N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptoren. Ved at blokere denne receptor kan DXM undertrykke hosterefleksen i hjernen. NMDA-receptoren er også involveret i excitatorisk neurotransmission, og blokering af den kan føre til nogle af de psykoaktive virkninger, der ses ved højere doser af DXM.
Det har også vist sig, at DXM interagerer med sigma-1-receptoren, hvilket kan bidrage til dets smertestillende og potentielle antidepressive virkninger.
Ved højere doser kan DXM hæmme genoptagelsen af serotonin, hvilket kan føre til øgede serotoninniveauer i hjernen. Denne mekanisme kan bidrage til nogle af de stemningsændrende virkninger af DXM, når det tages i for store mængder.
Ved højere doser kan DXM give psykoaktive virkninger, herunder eufori, hallucinationer og dissociation.
Nogle undersøgelser tyder på, at DXM kan have analgetiske (smertelindrende) egenskaber, selv om det ikke er den primære indikation. Foreløbig forskning har vist, at DXM, især i kombination med anden medicin, kan have antidepressive virkninger. Der er dog behov for mere forskning på dette område.
Interaktionen mellem alkohol og DXM er et emne, der vækker bekymring på grund af de potentielle risici og bivirkninger, der er forbundet med deres kombinerede brug.
Både alkohol og DXM er CNS-depressiver - de bremser CNS. Når de tages sammen, kan de have additive eller synergistiske effekter, der fører til øget CNS-depression. Det kan resultere i døsighed, svimmelhed og nedsat motorisk koordination.
Leveren metaboliserer både alkohol og DXM. Hvis man indtager dem sammen, kan det ændre den måde, leveren behandler disse stoffer på, hvilket potentielt kan føre til øgede niveauer af det ene eller begge i blodbanen.
En af de mest alvorlige risici ved at kombinere alkohol og DXM er respirationsdepression. Det er en tilstand, hvor vejrtrækningen bliver overfladisk eller helt ophører, hvilket kan være livstruende.
De kombinerede beroligende virkninger af alkohol og DXM kan føre til betydeligt nedsat dømmekraft, koordination og reaktionstid. Det øger risikoen for ulykker og skader.
Virkningerne af begge stoffer kan øge risikoen for overdosering, især hvis der indtages store mængder af det ene eller begge stoffer.
Alkohol og DXM kan irritere maveslimhinden og føre til kvalme, opkastninger og potentielt gastritis eller mavesår.
Undlad absolut at bruge mere end det første plateau af DXM (1,5 - 2,5 mg/kg).
Alt i alt anbefaler vi at undgå denne kombination under alle omstændigheder.
Last edited by a moderator: